Vagn Lundbye, Den kvindelige saga

Uddrag af bogen:

Island er en saga om snilde kvinder

som vender stræben til lodret beståen

og ved at større end magt er visdom

der begynder med viljen til at ville ét:

Bestandig at være kun sig selv

og se en sammenhæng en sammenhæng med skabelsen!

 

Det er Vagn Lundbyes klare vision med sin bog at:

“…væsentlige kræfter i den patriarkalske vestlige verden fremover vil indse, at uden absolutte kvindelig værdier og naturen halter alting uhjælpelig bagefter i det nye årtusinde. Det gælder familie, politik, medfølelse, religion og kærlighed! Med andre ord: hele vor fremtid!”

 

Bogen beskriver 10 sagnkvinder, som påvirker og styrer – eller manipulerer –  deres omgivelser gennem handlekraft, snuhed, skønhed, utilnærmelighed og slet og ret ondskab. Disse kvinder navigerer rundt i en mandsdomineret verden, hvor deres væsentligeste anseelse ligger i, hvem de gifter sig med og hvilke sønner, de er mødre til.

Der er fire kvinder, som er handlekraftige og strategisk tænkende: Unn den tænksomme, Astrid, Torgerd og den indianske Freydis, der begge styrer gennem verden for at holde sig i live og finde et hjem, hvor de kan vokse og blive stærke for at beskytte deres slægt. De drives af simpel visdom og målrettethed for at nå et bestemt resultat. Unn den Tænksomme navigerer sig selv og sin slægt til Island for ikke at skulle tvangskristnes i Norge og bosætter sig på Island og opbygger et liv for sig selv og sin slægt, Astrid flygter fra Norge, fordi hun er gravid med landets tronfølger og forfølges af dronning Gundhild, der vil dræbe hendes søn og indsætte sine egne sønner istedet. Torgerd narrer sin sørgende far tilbage til livet ved at byde ham tang at spise, der gør ham tørstig og tvinger ham til at drikke mælk. Freydis, datter af Erik den Røde, bosætter sig i Vinland sammen med indianske stammer og bliver ophav til lyshårede indianere.

Så er der Melkorka, Kolfinna og Helga, som alle tre er smukke drømmere, verdensfjerne naturbørn med særlige evner. De opnår at blive elsket og begæret af store mænd, men er gennem hele livet utilnærmelige og deres bejlere opnår aldrig deres kærlighed.

Så er der Halgerd Langben og Gudrun, to pacificerede kvindetyper, som må manipulere sig gennem tilværelsen for blot at få lidt vilje igennem. De er henvist til at leve dagligdagen igennem deres mænd og kan kun reagere på udfaldet. De er ikke direkte handlekraftige, men kan til dels styre historien de gange, hvor flere bejlere vil have dem.

Så er der historien om Steingerd og Kormak. Kormak sætter alt ind på at få Steingerd, men opnår at rage uklar med hendes far, som bestiller mordet på Kormak. Hovedpersonen i denne historie opfatter jeg som vølven Thorveig, der vil hævne sig på Kormak over drabet på hendes to sønner. Hendes hævn er årsag til at Kormak ikke kan få Steingerd, som han elsker og begærer. Man føler med Kormak, der glæder sig til at sove ved siden af Steingerd, blandt andet, men som ikke kan finde hende i mørket på grund af forbandelsen.

 

Det er altid underholdende at læse oldnordiske fortællinger, fordi de er sansemættede og saftige og fordi de handler om mennesker. Det har været urolige tider mellem 800 til 1100 efter Kristi og disse fortællinger giver uden tvivl et udmærket samtidsbillede. Men det er dæleme lidt søgt at slå et slag for kvinders indflydelse på samtiden med udgangspunkt i 1000 år gamle røverhistorier, der omhandler personer som måske, måske ikke har levet. Jeg har naturligvis sympati for forfatterens hensigt, men mener, at der i den forbindelse var værd at nævne mere moderne kvindeskæbner.

Jeg har derfor følt mig foranlediget til at finde kvindeskæbner, der imponerer med deres store personlige styrke og også den direkte eller indirekte indflydelse, de har, eller har haft, på deres samtid. Jeg stillede mig selv spørgsmålet: kan jeg i flæng nævne ti betydelige, stærke kvinder? Svaret var bedrøveligt. Derfor måtte jeg ty til Dansk Kvindebiografisk Leksikon – her var jo også en guldgrube af stærke kvinder:

 

  1. Lisbeth Zornig Andersen (1968-?), økonom og forfatter
  2. Thit Jensen (1876-1957), forfatter og kvindesagsforkæmper
  3. Kristine Marie Jensen (Frøken Jensen, kogebogsforfatter) – der er iøvrigt skrevet en udmærket bog om hende: Da Frøken Jensen blev moderne af Helle Juhl.
  4. Esther Ammundsen (1906-1992), medicinaldirektør
  5. Fanny Haraldine Alfrida Jensen (1890-1969), forbundsformand og minister
  6. Nielsine Andrea Wollesen (1844-1927), distriktsjordemoder
  7. Else Marie Pade (1924-2016), komponist
  8. Kirsten Nicoline Sofie Nielsen (1874-1951), brygger
  9. Else Martensen-Larsen (1911-1996), oberst
  10. Gudrun Margrethe Boysen (1939-?), professor

 

Og nu kan jeg næsten ikke få stoppet, for jeg vil også nævne Bonnie Cleo Andersen, som kan opleves her:

Jeg kan anbefale denne film, som er så sært livsbekræftende. Det er som om Bonnie ser ud over det hele med al den viden, hun har om en lukket verden. Få et skud livsvisdom, et skud træthed, et skud gavmildhed og så er hun jo smuk, altså. Når jeg har set denne udsendelse (3 gange) tænker jeg hver gang: tak. Tusind tak.

Post Revisions:

There are no revisions for this post.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.