Stygge Krumpen

Af vanvare har jeg købt denne roman af en af kvinderettighedernes kendteste skikkelser, Thit Jensen. Jeg har ikke før stiftet bekendtskab med hendes forfatterskab. Toget bumler fra København mod Sønderjylland og jeg har romanen med i min rummelige taske. Så tager jeg mig sammen og læser et par linjer af denne fortolkende og gammeldags roman. Den handler i sin enkelhed om Danmarks sidste, katolske biskop, der ifølge de historiske kilder havde adskillige elskerinder og var mere herremand end kirkens mand. Det er dog ikke helt sådan som Thit fortolker ham. Ikke så snart jeg er begyndt at læse, henvender min sidemand i toget sig til mig.

“Det er på ingen måde en historisk korrekt udlægning af fakta.”

“Muligvis – men som jeg har kunnet forstå på omtalen af bogen, har Thit Jensen interesseret sig mere for modsætningerne i sine personers relationer. Og så har hun taget sig forfatterens frihed til at tolke begivenhedernes gang.”

“Jeg bryder mig aldeles ikke om, at man ser stort på begivenhedernes gang for at bøje dem i sin egen sags tjeneste. De unge mennesker, der læser det makværk tror jo, at det var sådan det forholdt sig. Som gammel historiker giver det mig sur mave at “kunstnere” blot lader hånt om, hvordan det hængte sammen, fordi de ikke gad sætte sig ind i historien. Men hun kunne vel tillade sig det, Thit, fordi hun var så populær.”

“Jeg er ikke uenig, men man må tænke på at dengang Thit skrev bogen, var det stadig meget provokerende at tale om “det frivillige moderskab” og kvinders ligeberettigelse. Dybest set fortolker hun jo blot Stygge Krumpen og gør ham til et dydigt modbillede til onklen, Niels Stygge. Og denne er jo ikke egentlig ond, men blot udsvævende. Hendes hovedkritik går mest på katolicismens grådighed over for moderligheden og mildheden på Cybele Kloster. Og selv disse klostre har deres egne modsætninger.”

“Hvorfor pokker bruger hun Stygge Krumpen? Skulle hun fremføre en kritik at den katolske kirke, kunne hun have valgt knap så velbelyst en periode. Hvem pokker har hørt om et Cybelekloster på Fur? Stygge Krumpen var en levemand og hensynsløs. Vidste du at han nedbrændte Læsøs kirker, fordi de betalte ham for lidt efter hans mening? Men han var også dygtig – han indså reformen var over Danmark og for at afbøje den, ville han istedet reformere katolicismen. Han var en betydningsfuld historisk person og så skal han fordrejes i et feministisk ´hovedværk´!”

“Hm, en eller anden biskop fra 1500-tallet er nu en for mig og for min tilværelse rimelig ligegyldig historisk skikkelse, men derimod er Thit Jensen en betydningsfuld figur i kvindekampen og hun var ikke forfatter og glødende foredragsholder uden personlige omkostninger. I modsætning til Stygge Krumpens kamp for katolicismen som på forhånd var tabt, var Thit Jensens kamp for kvinderne og for samfundet er en af hjørnestenene i moderne samfundstænkning.”

Min sidemand vil sige mere, men tager sig i det og fordyber sig i sin avis.

Post Revisions:

There are no revisions for this post.

25 thoughts on “Stygge Krumpen

  1. Kære Dorthe.
    Jamen det er da utroligt hvad man kan opleve på togrejser.

    Hvor er det en fin dialog du har sat op og konflikten mellem den belæste kværulantiske historiker og den kunstneriske frihed skinner tydeligt igennem i hele forløbet. Spændende.

    Tak for den.
    kh
    Lisbeth

  2. Hej Dorte

    Interessant emne du har valgt. Jeg har for år tilbage læst flere af Thits historier, og det er interessant at læse din tekst og deri forstå lidt mere om, hvem hun var, hvordan tiden var osv. 🙂

    Dialogen fungerer fint. Dejligt at læse lange replikker! Dem er der ikke mange af i denne uge 🙂
    Hvis du vil arbejde mere med teksten, kunne du måske gøre mere ved deres ordvalg for at vise aldersforskellen. Sådan en som ham ville kunne sige “Det er en vederstyggelighed” 🙂 eller andre af de snart glemte ord.

    Tak for en god oplevelse
    Vh Jyhark

  3. Hej Dorte.
    Spændende dialog og diskussion om Thit Jensen. En troværdig samtale i et tog. Det er interessant at følge din beskrivelse af personerne gennem deres meninger.
    kh Bente

  4. Hej Dorte

    En herlig, hyggelig historie, mere til damptog end til IC3/4 tog.
    Dejlige, rolige læsereplikker, ikke noget ungdomsslang eller afbrudte ytringer. Det hænger godt sammen med Thit Jensen. Form og indhold følges ad.

    Nu er det en opgave, tildels for at prøve at minimere mængden af inkvitter. Du har et enkelt, “svarer jeg”, og det kan undværes. Lige som beskrivelsen af manden, de 70, kværulant osv. som meget udmærket fremgår af teksten (undtagen at han er lille, hvilket vel er ligegyldigt i sammenhængen).

    De bedste hilsener
    jepser o

  5. Hej Dorte
    Forfriskende med en noget anderledes opgaveløsning, en dialog, som vel må kaldes en god, gammeldags disput. Der er en sjov udvikling fra indledningen, hvor fortælleren tager lidt afstand fra den gammeldags, fortolkende romanforfatterinde, til slutningen, hvor hun, provokeret af sin opponent, bliver helt solidarisk fortolkende i hendes ånd. Det er vel det, der er fortællingen i din tekst, som samtidig giver en række interessante oplysninger om en historisk fortid. Og sjovt med denne tekst som en indirekte kommentar til medieslaget om 1864. Jeg synes ikke, du skal ændre sproget for at øge aldersforskellen. Det her er helt realistisk i mine ører.

  6. Hej Dorthe

    Det er en god, og ret morsom historie du har skrevet.
    Du er god til at beskrive begge personer, gennem det de siger i dialogen.
    Det er også et sjovt billede, af de to der mundhugges lidt i IC3-toget.

    Hvis jeg skulle foreslå nogen ændringer, så er det at:
    – Det første afsnit, indledningen, kunne godt kortes ned. Det indeholder meget information, og forfatter-introduktion.

    – Sætningen: “Han er ved omkring de 70, en lille, belæst, kværulantisk type.” Jeg synes godt at den sætning helt kan undværes. Du beskriver ham fint gennem dialogen.

    Det er bare mine ideer. Husk at det er helt din egen tekst!

    De bedste hilsner
    Søren

    PS. Jeg har selv læst historie på RUC. Jeg kender godt den kværulante, og lidt mavesure, videnskabsmand. Din beskrivelse af ham rammer plet. 🙂

  7. Hi Dorte
    Du har løst din opgave efter bogen – og det er en flot diskussion og redegørelse for synet på bogens Thit og nævte personer.
    Det er en tekst for kendere, som jeg som novice ikke kan følge ret langt og defor ikke give den retfærdighed den nødvendigvis fortjener. For en lukket kreds er det fint.
    kh
    Børge

    1. Hej Børge. Tak for svar. Tolkningen af Thit Jensens bog synes jeg ikke er det vigtigste i denne forbindelse. Jeg synes det er vigtigere at fortæller noget om aldersskellet. Den gamle mand er gammel nok til at have set og hørt Thit live og dermed stadig blive provokeret af hende. Mens den nye generation ser Thit Jensen som en af kvindesagens største skikkelser 🙂

  8. Hej Dorthe,

    ja, naturligvis kan opgaven også løses på den måde.
    Thit Jensen var provokatør, og havde meget held med det. Så meget, at der naturligvis er en del stadig levende der ikke kunne/kan døje hende. (ikke mig)
    Det er meget fint at du lader din hp., en ung kvinde sætte sig ved siden af en af de provokerede, med Thit Jensen i bogform.
    Jeg vil nok sige, at du så har sat vand over, til en gevaldig disktution.
    Ærgerligt at man ikke i dag må ryge i togene, det kunne have været festligt.

    Men så bliver det for tungt, i hvert tilfælde, for yngre ikke historieinteresserede, syntes jeg.

    Jeg nød din tekst.

    De bedste hilsner

    Le©nius

  9. Lære Dorte, sikke en interessant tilgang til opgaven, du har dialogen, mellem de to, og den fungerer jo fint, om end meget kultiveret, synes jeg. Det er sjældent, at to personer får lov at tale så uforstyrret med hinanden, uden afbrydelser, uden den mindste tøven, i deres udsagn, så set ud fra dialogens form, er den måske en anelse for ‘korrekt’, for almindeligt tale sprog. Når det så er sagt, nød jeg at læse denne dialog og debat i toget, også den ofte debatterede, mht. hvor langt man kan gå med at fiktionere, historisk materiale. Har selv læst og kender til Thit Jensen, som jo på sin tit, vel nærmest, i hvert fald af mænd, blev betragtet som noget af en rappenskralde. Hun blev og står idag som en af kvinde bevægelsens første og fremmeste. En meget interessant togtur, og virkelig interessant fortælling, som jeg nød til fulde. Elsker slutningen, han synker ned i sin avis … De varmeste hilsner Carlo Mihlo. (Du har åbenbart ingen ‘like’ knap, i dit kommentarfelt her? Et par steder har jeg så valgt at ’skrive’ en lille sol, da jeg læste dine kommentarer. Kunne godt have sat flere, men du ved, alt må have en ende ; )

  10. God og alternativ tilgang til ugens opgave. Du rammer i dit replikskifte fint ikke bare to generationer, men også to sæt holdninger til tilværelsen.

    Thit Jensen og flere kvindelige forfattere før hende, var helt og aldeles oversete. På Vestjyllands Højskole gennemgik vi Marie Bregendahls “En dødsnat” – og på samme måde som Thit så blev hun overset – Hans Otto Jørgensen, som gennemgik “En dødsnat” havde forladt forfatterskolen og havde startet et nyt forlag, hvor han dels ville genoptrykke de “glemte kvindelige forfattere” og dels hjælpe nye unge kvindelige skribenter på vej.

    Jeg ved godt, dette ikke har så meget at gøre med, hvordan du skriver, men jeg synes du løser opgaven fuldstændig korrekt efter oplægget, for der står ikke noget om, at replikkerne skal være korte. Det kan jeg se, du har fået et par bemærkninger om, tror nok det sker, fordi vi på saxo har lavet et lille forløb med små korte replikskifter.

    Din dialog læser jeg uden problemer og finder den aktuel og godt udført sprogligt.
    kh mille

  11. Dejlig og informativ tekst. Du skriver godt. Det er næsten som at overvære en debat i radioen. Jeg får meget at vide, som jeg ikke vidste i forvejen. Samtidig løser du ugens opgave på en kreativ måde.

  12. Hej Dorte.
    En vældig flot skrevet tekst og så kan man ovenikøbet blive klogere af at læse her hos dig.
    Dialogen fungerer fint, forskellen på de to personer læses tydeligt. Jeg er enig med de kommentatorer der mener at indledningen sagtens kunne kortes ned.

    Kh Livsglæde

  13. En flot og anderledes tekst, og dialogen flyver, trods en vis tunghed i emnet, holdt du mig fanget. Der er ingen tvivl om hvem der taler hvornår. Jeg nød din lille historie. Men jeg er også så ung at jeg bare er vild med Thit, hun var en kvinde med begge ben i næsen 🙂

  14. Kære Dorte
    Interessant tekst med kontrast og gode synspunkter mellem den ældre satte muligvis professor og den unge studerende, der søger nye mulige fortolkninger.
    Teksten er aktuel i forhold til medieomtalen af 1864, som kører over skærmen og er dømt ufaglig.
    Hvis dialogen skulle skrives i en skønlitterær form, skal den nok ikke være længere. Ellers vil det være en disput for historikere, der brænder for faget :-).
    Så fik jeg vist alligevel nogenlunde det med, som jeg skrev i den første kommentar, der røg ud.
    Tak for interessant læsning, der giver anledning til eftertanke!

  15. Kære Dorte S
    Spændende! Jeg læste Stygge Krumpen for mange, mange år siden, som ung pige, og husker min betagelse af både bogen og Thit.
    Min mor har en yndlingshistorie jeg kun husker delvis. Thit Jensen var en markant og bramfri dame, udtalte sig uden hæmninger og diskuterede vist heftigt med især mænd. Under en diskussion med en mand, jeg ikke kan huske hvem var, men som hed noget med With, faldt ordene:
    “Nu går De for vidt, With”
    “Det gør De tit, Thit”
    Undskyld, det var et sidespring.
    Jeg kan sagtens forestille mig den kompetente, fagligt sikre unge pige diskutere med den ældre historiker, lige så forstokket som mange af dem, Thit Jensen bøvlede med. Det er rigtig godt set!
    Du tegner et godt billede af dem begge to.
    Fornøjelig læsning. Godt den unge “Thit” fik lukket munden på ham.
    Meget fin besvarelse.
    kh dorte

  16. Hej Dorte
    Herlig tekst. Original løsning. Kunne ikke lade være med at sammenligne med 1864 debatten. Der er tydelig forskel på de to både holdnings og aldersmæssigt.
    En anderledes togtur. Jeg kan godt lide, at han lader sig provokere af, at hun sidder og læser en bog. Så har du allerede taget hul på næste uges opgave med brugen af en rekvisit.
    Kh
    Sarah

  17. Hej Dorte

    Interesssant tekst. Det er sjovt at følge de to forskellige meninger. Du belyser meget fint, hvor svært det er at fange “sandheden” i en historisk tekst. Sandheden er i sandhed tidens datter. Men emnet bliver nok ikke diskuteret færdigt foreløbigt.
    Vh nina

  18. Hej Dorte

    En anderledes og interessant løsning af opgaven. Det er dejligt med anderledes tekster:
    Jeg har ikke så meget viden om Thit Jensen, at jeg kan følge diskussionen.
    Min mor var en stor Thit Jensen tilhænger, dengang, hun kunne se at læse. Når hun ikke kunne sove tog hun sig en leverpostejmad, for det gjorde Thit Jensen.
    Jeg har egentlig ingen kritik, for din dialog er mere en diskussion, som jo også er en samtale.
    Vh
    Marie

  19. Hej Dorte

    Som så mange andre har skrevet, er det en interessant og anderledes tilgang til opgaven – som du, for mig at se, løser helt inden for opgaverammen, da det er helt tydeligt, hvem der er hvem i din dialog. At du ud over generations skellet også har fået de forskellige holdninger ind i dialogen (eller debatten er det vel næsten, hvormed de lange sætninger fungerer fint for at illustrere, at dette er mere end blot en banal samtale.) er et ekstra plus.

    Jeg har ikke den store viden om hverken Thit Jensen eller om Danmarks sidste katolske biskop (lyder dog som interessant læsning), men det var ikke desto mindre spændende at følge dialogen.

    En meget spændende løsning af opgaven.

    Kh. Nana

  20. Hej Dorte,
    Endnu en gang forundres og glædes jeg over mangfoldigheden af tekster med udgangspunkt i den samme opgaveformulering.
    Din indfaldsvinkel er helt anderledes end de øvrige tekster, jeg har læst i denne uge, men bestemt ikke mindre interessant. Dialogen er god, og jeg forlader din blog klogere, end da jeg kom. Jeg kan godt lide, det er den kvindelige jeg-fortæller, der får det sidste ord 🙂
    Kh
    Randi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.