Marilyn Monroe, Fragmenter

Uddrag af bogen:

Fear of giving me the lines new

maybe won’t be able to learn them

maybe I’ll make mistakes

people will either think I’m no good or

laugh or belittle me or think I can’t act.

MM’s udgivne notater, viser blondinen som et menneske, der gjorde sig tanker om sig selv og sin omverden. Hun har nedskrevet sine umiddelbare følelser og tanker på afrevne papirlapper og notatpapir. Ovenstående er et eksempel på en tekst, et digt (?), der meget vel beskriver baggrunden for hendes berømte sceneskræk. Et digt, hun iøvrigt afslutter med ordene: “depressed mad”. Jeg lånte bogen på grund af min interesse for hende som kunstner. Hvordan kunne så usikker og så tilsyneladende udisciplineret skuespiller alligevel bære så store film igennem, på trods, eller eller måske fordi hun var så springende og ukontrolleret? Jeg har for ganske nyligt set “The prince and the showgirl”, hvor kemien slet ikke fungerede med Laurence Olivier, og jeg tænker: “hvad er problemet?”. Jeg synes bestemt slutresultatet fungerer, som det skal.

Der er et skift i skrifttyper, nogle gange smuk skråskrift, andre gange en lidt rodet drengeskrift og tekstnotater, hid og did, sat sammen med pile. En stil, man kan undre sig over.

For mig lyser notaterne af dyb følelsesmæssig splittelse. Når jeg læser bogen, føler jeg mig hensat til et forvirret mørke. Det er som om, hun skriver, fordi hun skal. Notaterne er langt fra velordnede, de er springende og i digtform. MM var tilsyneladende et meget manipuleret menneske, meget opfordret af Lee Strassberg til at gå i psykoanalyse. Hun skriver:

After one year of analysis

Help help

Help

I feel life coming closer

when all I want

Is to die

Scream –

You began and ended in air

but where was the middle?

Bogen Fragmenter er en bog om Marilyn Monroe og et studie i et glamourøst ikon, men også et studie af et menneske, der på sin vej gennem berømmelse blev knust af sit misbrug. Marilyn Monroe var langtfra den eneste og måske derfor er MM også et studie af Hollywood, som jeg tvivler på har ændret sig synderligt. Der bliver uden tvivl stadig drevet rovdrift på dygtige, karismatiske kunstnere, som ikke har ballast til at kunne klare sig igennem møllen. Nogle falder så bare igennem og når bunden hurtigt og voldsomt. Og det er lige tragisk. Hver gang.

Men hun skal jo også nydes – det var jo faktisk det, hun ville – være skuespiller. Så jeg vil gerne være 5 minutter i selskab med Hollywoods førstedame. Og Laurence Olivier. De får det faktisk til at fungere. 🙂

Post Revisions:

There are no revisions for this post.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.