Lotte og Søren Hammer: Pigen i Satans Mose

Uddrag fra bogen:

Da Henrik Krag og Jan Podowski slap deres byrde og pigen sank mod søbunden, tiltede stenen rundt således at hun landede på siden omkring en meter fra, hvor rørskoven grænsede ud til det åbne vand. Her lå hun med opspilede øjne og gabende mund, som skreg hun et tyst skrig ud i sin nye verden, mens hendes vidnesløse nedbrydning startede. I begyndelsen kun langsomt, idet vandets lave temperatur dæmpede søbundens biologiske aktivitet, siden hurtigere. I starten af april havde de effektive raspetunger hos søbundens rovsnegle fjernet hendes øjne og leddyr med lange latinske betegnelser havde fornemmet vejen til hendes åbninger og da bøgen sprang ud i maj og vandplanterne over hende stod lysegrønne og spændstige tog forrådnelsesprocessen fart. Bakterielle gasser spilede hende op indefra og hun hev i rebene for at flyde mod overfladen, mens små perlerækker af bobler piblede fra hende, snart her, snart der. Hen over forsommeren tiltrak lugten fra pigens lig en lang rækker af søens ådselædere: krebsdyr, larver og fisk af mange arter og størrelser. En gruppe gulål tilbragte midsommeren i hende og tiden som fulgte, men i ugen, hvor lindetræerne blomstrede og den korte danske vår går på hæld var det slut, da var hun skeletteret og fiskene fortrak en efter en. I august måtte de sidste sener og muskler slippe og hendes højre hånd drev bort, kort efter fulgte den venstre. Første september gik andejagten ind.

 

Dansk krimi. Den handler om det utilsigtede mord på en tvangsprostitueret fra Nigeria, som uheldigvis dør efter en “opdragende” gang tortur, det er straffen for at hun ikke spiller villig over for kunderne. Fundet af hendes opløste lig fører politiet på sporet af en prostitutions- og pokerforretning, som er voldsomt lukrativ. Så lukrativ at ejerne er blevet hovedrige og de har meget rige kunder. Forretningen foregår sådan at de handler prostituerede fra Afrika, tjener styrtende på dem og hvidvasker så pengene gennem systematiseret pokerspil. Der er styr på persongalleriet, som forfatterne med enerverende insisteren nævner med fornavn og efternavn hele tiden. Alting bliver forklaret i alle detaljer, som om man er bange for at tabe læseren. Bogen indledes lidt klodset med ovennævnte citat som forfriskende smukt. Det var faktisk ovennævnte passage, som nærmest tvang mig til at fortsætte. Pludselig gik det fra klumpet til indsigtsfuldt og med et stort ønske om at dvæle ved tragedien. Tragedien består i at “pigen”, den nigerianske prostituerede, dumpes som affald. Det er godt ramt.

Titlen er smuk, men når man har læst ind i historien, virker den pludselig konstrueret. Det bliver ganske kort forklaret, hvorfor den lille sø kaldes Satans Mose, derefter videre til den glamourøse titel. For det lyder godt, mystisk og intellektuelt, hvilket resten af romanen ikke er. En mose er mystisk, satan er ond og pigen er et mordoffer. Det er en konstruktion, snarere end en teaser om selve historien. For det er ikke fortællingen, der er hovedemnet, det emnet. Det hele virker lidt fortænkt, en konstruktion, et bygningsværk. Den virker ikke følende, selv om dens omdrejningspunkt, human trafficking, er et virkelig tungt problem, som kan mærkes af alle. Velsagtens også derfor er det valgt her, fordi alle har stærke følelser i forbindelse med lige netop det emne.

Persongalleriet er en blandet landhandel, skurke såvel som helte. De tegnes enten knivskarpt, som Benedikte Lerche-Larsen, overklassemæren fra Helvede og hun er et fascinerende bekendtskab. Hun manipulerer hensynsløst med dem under hende og slaver underdanigt for dem, der ligger over hende. Og hun beskrives flydende og frit i begge roller uden at tabe hverken pust eller tænkekraft. Komtessen, kriminalkommisær og Karina Larsen, luksusruffersker, formår forfatterparret også at fremhæve, samt underhunden og stik-i-rend-drengen Henrik Krag. Man ser dem i øjebliksbilleder, der fastholder indtryk og de er svære at slippe.

Jeg forstår ikke helt tilstedeværelsen af Frode Otto, hvis forbrydelser beskrives ultravoldeligt, men han forsvinder pludseligt igen. Jeg er heller ikke med på Pauline Berg, den psykisk syge kriminalassistent. Sidstnævnte forstår jeg ikke helt, måske fordi jeg et eller andet sted forventede at hun ville blive til historiens “klartseende tosse”. Istedet går den rolle til adelsmanden Adam Blixen-Agerskjolds senile mormor og krigshelt – iøvrigt et fascinerende bekendtskab – der giver politiet et afgørende spor i efterforskningen. De bliver små bøvser i den store sammenhæng, hvorefter de forsvinder igen. Jeg kan måske forstå bemeldte mormor, fordi hun er et kvindeligt forbillede og senere skal det vise sig at Adam Blixen-Agerskjold selv benytter sig af de prostituerede – en lodret selvmodsigelse.

Bjarne Fabricius rumsterer også i periferien, et krystalklart dumt svin, som Benedikte er helt vild med. Men han forbliver i tågerne uden rigtig at træde i karakter andet end at fungere som en, der manipulerer skånselsløst med Benedikte. Ham kommer jeg ikke i nærheden af. Ihvertfald ikke i denne bog.

Jeg bliver draget ind i historien, som ikke gør noget for at være original, men det er heller ikke forfatternes mål. Det er solidt og hyggeligt at læse, men jeg kunne da godt ønske for forfatterne, at de gav sig til at lege mere sprogligt – det er vel kommet med de senere bøger. For heldigvis har Lotte og Søren været meget produktive. Jeg kommer dog aldrig til at forliges med den konstante insisteren på at kalde alle personer ved både fornavn og efternavn. Det virker klodset og overforklarende. Alt i alt står jeg med et værk, som er en litterær dansk succeshistorie, men som i sin helhed mere er en konstruktion end en fortælling. Fortællingen sker kun i bidder – en af dem citatet oven for og da man erfarer mordofferets rigtig identitet. Bloddryppende detaljer er der nok af, men ikke meget dybde. Det er en af grundene til at jeg nok ikke bliver krimifan – rigtig mange krimier indeholder masser af explicit vold, især mod kvinder, men ikke lag nok til at gå i dybden med tragedien bag et mord.

Nedenfor ses et charmerende foredrag med søskendeparret, som fortæller om deres forfatterskab og ganske kort læser op af en af deres senere bøger om Konrad Simonsen:

 

 

Billedkilde: krimibogklub.dk

Post Revisions:

There are no revisions for this post.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.