Grimrian

Der var engang en mand, der var så grim, at folk flygtede i rædsel, når de så ham. Derfor boede han i en stor skov, ensom i sin bjælkehytte. Lysningen, hvor han boede, var en lille velplejet have, med buske, der gav de skønneste saftige hindbær og solbær og store, duftende roser. Hans bjælkehytte var altid ren og lun og der hængte altid vasketøj ude. Det var et dejligt sted. Men manden ønskede sig en kone, en familie at værne om, selskab. Men så styg han så ud, kunne han ikke gøre sig håb om at en kvinde ville have ham. Heller ikke selv om han havde så mange andre talenter.

Han bad derfor om natten til Gud om at gøre ham kønnere før han kravlede ind under sit duftende sengetøj. Senere på natten blev han vækket af et lille væsen, der lignede en flagermus og som havde glødende, røde øjne. Han for op af sengen og stillede sig op ad væggen, med en hævet økse.

”Grimrian – du er så grim, at jeg ikke kan gøre dig kønnere. Men jeg kan præsentere tre koner for dig, som du kan vælge. Men de kræver alle tre en ting af dig, som du vil begræde, at du gav afkald på. Den ene kræver, at området omkring dit hus bliver sort og henlægger i evigt mørke. Den anden kræver, at du laver alting selv i huset, mens hun selv intet skal den hele dag. Den sidste, derimod, er dygtig, men også meget selskabelig. Du kan godt vinke farvel til din fredelige tilværelse og privatliv, for hende her holder store og mange selskaber og du får ikke meget tid sammen med hende alene.”

Skabningen smilede. ”Jeg præsenterer dig for dem enkeltvis og du får en halv dag sammen med hver enkelt. Beslutter du dig for at mødes med dem, så skal du vælge en af dem. Gør du ikke det, giver du afkald på alle de tre goder i livet: din have, din fritid og dit privatliv. Hvad siger du til det?”

Grimrian nikkede ja. Han ville aldrig få chancen for at lokke en kvinde til sit hjem. Og han ville så gerne have en kone. Grimrian tænkte sig om, for de tre ting, han skulle give afkald på, var store ofre. Det var jo netop dette hjem, der skulle danne rammen om et familieliv. Så på forhånd besluttede han sig for den kone, der var meget selskabelig. Nu skulle han bare gennemskue, hvem af dem, det kunne være.

Den første pige var Norma og var meget, meget smuk. Han spurgte hende om mange ting, som hun alle sagde ja til. De gik en tur om huset, sad på et tæppe og havde et vidunderligt vejr til deres picnic. Den næste pige hed Hannah og var også smuk, men svarede mere afmålt på alle hans spørgsmål. Den sidste pige hed Dorit og var næsten lige så grim som Grimrian. Dorit svarede lidt tøvende på hans spørgsmål om hendes evner udi huslighed.

Så Grimrian valgte Norma, som var den smukkeste og som han havde haft den bedste dag sammen med. De fik fem børn, som Grimrian selv måtte passe sammen med hus og have. Det blev et ulykkeligt ægteskab. For Grimrian havde været så beruset over samværet med disse piger, at han ikke så på deres hænder og ikke lod dem lave et måltid mad til sig eller bevise deres huslighed. Havde han gjort det, min søn, ville han have set, at Hannah havde været den selskabelige og udadvendte, ærlig, flittig og ligeglad med, hvad andre mente om hende.

 

Billede: Drawception.com

10 thoughts on “Grimrian

  1. Hej Dorte
    Hvad mere kan jeg ønske mig? Som taget ud af Grimmians Æventyr. En start hvor sted og situation er fastlagt. En udvikling. Opgavens løsning – han vælger den forkerte, han køber bogen på omslaget. Oven i købet en morale så vi får en rigtig slutning. Dejlig finurlig fortælling, tak for den. UG.
    Kh jespero

    1. Hej Jesper. Mange tak for din kommentar. Jeg er ved at læse godnathistorier for min yngste søn, som har alle moraler og pludselig opdukkede eventyrvæsener og valget mellem tre ting. Derudover er jeg i gang med at læse “Klokkeren fra Notre Dame”. Så løsningen til din opgave trak på skamløs inspiration derfra. 🙂

  2. Jamen uha, hvad har vi så her? Et rigtigt eventyr.
    Jeg bliver helt rørt over historien om den grimme mand som ingen vil ha’ på trods af at bær og blomster gror under hans flittige hænder. Han ordner inde og ude, så der ikke er en finger at sætte på noget som helst.
    Og han ønsker og som vi alle ved, så er det ikke gratis, det lille dyr med de lysende øjne præsenterer ham for prisen og da manden ikke ser nogen alternativer hopper han på.
    Du fortæller fint, jeg skal lige læse tilbage, efter han har valgt for at hitte rede i pigernes navne og deres forlangender, og for at få helt styr på den del.
    Her er ingen happy end, men det er der sjældent i eventyr med en stærk morale og sådan én er der her.
    Tak for historien, jeg var godt underholdt.

    Kh Livsglæde

  3. Hej Dorte
    Sikke en godnathistorie. Jeg håber drengen sover godt.
    Du kender eventyrets elementer og bruger dem flot i din historie.
    Mvh Else

  4. Hej Dorte.

    Jeg tror, H. C. Andersen ville have været stolt. Det er skisme et godt eventyr. Med den fedeste slutning. Det er jo kun i nyere tid, at eventyr altid skal ende lykkeligt, hørte jeg engang. Peter Pan var ikke helt så god en kammerat. Han slog oprigtigt børnene ihjel. Bare for at tage et eventyr og lige ødelægge det for dem der ikke vist det ;).

    Jeg var med fra start til slut. Ivrig efter at finde ud af hvilket dårligt valg han ville lave.

    Tak for en god læsning.

    Mvh Uhrskov

    1. Hej Uhrskov – mange tak for din kommentar. Det kunne være, man skulle gøre mere i eventyrene her op til halloween. Muhahaha! 🙂

  5. Hi Dorte

    Ja, se det var et rigtigt eventyr med morale. Det er godt og klart skrevet og har nogle vigtige pointer mht til valg af partner, når det kommer der til.

    Tak for go’ go’nathistorielæsning.

    Kh
    Børge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.