Gengangeren

Jeg er Tavyllan.

Min mors genganger huserer i den borg, der har været familiens hjem i århundreder. Jeg kan høre hende skrige langt derfra og jeg ryster i vinterkulden. Min ånde danner hvide tåger ud for min mund og mine næsebor. Jeg ser tilbage på mine følgesvende og også deres ånde danner tåger. Jeg er elver og har levet i næsten to hundrede år. Men min ånde er lige så hvid som deres og min sorg er lige så sort som deres. Min mor er deroppe.

Jeg er hendes søn, Tavyllan, og det sidste, jeg husker om hende er, at hun leder os ud af den selvsamme borg via de underjordiske gange. Jeg følges med mine yngre søskende og ser tilbage på hende. Hendes øjne er lige så gule som mine og hendes udtryk er beslutsomt. Jeg ved nok, at det er sidste gang, jeg ser hende i live. At jeg skal komme til at se hende igen, er en drøm. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil opfylde den.

Jeg har fået fortalt om hendes sidste time at hun for at redde sine børn, vender tilbage ad gangene for at sinke vores forfølgere. Selvfølgelig skal hele hertugfamilien udryddes, men min mor vil nok tiltrække sig en del opmærksomhed fra sine modstandere. Hun er en navnkundig sværdkæmper og vores angribere vil nok gøre meget for at holde lige netop hende i live. Hun møder en gruppe soldater i våbenkammeret, ved trappen ned til de underjordiske gange og kæmper voldsomt imod.

Hun fornemmer hurtigt at de kæmper for ikke at skade hende og selvfølgelig vil de tage hende til fange. Da hun ikke vil falde i fjendens hænder og er forfærdeligt træt, påkaldte hun sig sin medfødte evne til at svæve og lader sig hæve højt op under loftet. Her giver hun sig til at nedlægge så mange soldater som muligt – fordi hun nu er effektivt uden for rækkevidde og skyder adskillige kammerater, får en af soldaterne nok og spænder selv sin bue. En pil gennemtrænger hendes mave og hun hoster blod.

Med sine sidste kræfter svæver hun ud af tårnvinduet og dør udenfor, hængende frit i luften i få øjeblikke. Hendes lig havner i voldgraven, som alle straks finkæmmer- men hun er sporløst forsvundet. Alt dette gennemgår jeg i hovedet, da jeg træder ind i borgen. Jeg fornemmer hende hurtigt. Hun sniger sig rundt derinde og venter. Hendes skrig vækker ikke blot rædsel – med det kan hun suge livskraft ud af enhver ubuden gæst og jeg ser adskillige døde i borggården. Min mors genganger er en banshee, spøgelset af en kvinde, som har et inderligt ønske om at beskytte sit hjem. Og det gør hun nidkært. Hvis en banshee skriger eller blot rører ved en levende, kan hun trække livskraften ud af ham, til han dør. Måske er jeg heldig, for det siges, at hun ikke straks skriger, når hun ser indtrængere. Oftest vil hun bruge sit sværd til at fordrive dem eller dræbe dem.

Jeg træder ind i modtagelsesværelset, mit gamle hjem. Engang var det lyst og smukt, nu forfaldent og endnu smukkere. Jeg inhalerer for at se, om lidt af duften af barndom stadig hænger ved. Pludselig er hun der. Hun svæver over jorden, som et spøgelse, få meter fra mig. Hun stirrer på mig med sine pupilløse øjne og jeg forbereder mig på at dø. Men jeg er nødt til at se hende.

Hun bærer stadig sin ringbrynje og har et åbent sår i maven.

Mens vi stirrer hinanden i øjnene, svæver hun langsomt hen til mig, indtil vores næser næsten rører hinanden. Hun er ligbleg og hendes ansigt er indfaldent, men det er hende. Jeg kan mærke en tåre brænde på min kind og jeg har ikke grædt i snart i et århundrede. Hun åbner munden som for at skrige, men lukker den så igen, mens hun stadig stirrer på mig med sine døde øjne.

“Hnnnnnnnnnnn……”

Hun svæver rundt om mig, ganske tæt, som for at mærke mig. Hendes hænder er lange og benede, med beskidte, lange negle. Hun bliver ved med at kredse omkring mig.

Hun har genkendt mig.

Post Revisions:

There are no revisions for this post.

29 thoughts on “Gengangeren

  1. Hej Dorte

    Du inviterer os ind i et fantasy univers og det gør du godt.

    Det eneste sted jeg kender banshee fra er ‘Charmed’ – og der bliver man banshee ved at et banshee skriger en ind i hovedet. Sådan er det så ikke her. Så jeg måtte lige sætte min egen “tro” på stand-bye 🙂
    Jeg tror ikke, at hun gør ham noget til sidst, da hun genkender ham.

    Du starter fint ud iflg. oplægget i nutid. Så skifter verberne til flere forskellige tider.
    Jeg synes også fortællevinklen ind i mellem skifter. Starter i 1. person. Men nogle steder ved fortælleren, hvad der foregår inde i moderen: “hun fornemmer” og “hun var forfærdelig træt” bl.a.

    Tak for en god historie.

    Vh Jyhark

  2. Hej Dorte Stetter –
    Forfriskende med en rigtig spøgelseshistorie til forskel fra de mange dialoger i forskellige parforholds konstellationer.
    Fantasy er nok ikke lige mit speciale, i hvert fald ikke for tiden. Din historie giver mig associationer til Dracula og det slot i Transylvanien, man grundet lette tilkørselsforhold har udvalgt til at være hans!!
    Du får flot en hel del billeder af diverse overnaturlige væsener manet frem på skærmen. Men det er selvfølgelig moren, som er den centrale skikkelse forklaret med ord, som skal dække sådan en spøgelsesgenganger.
    Der er vel nok ord og beskrivelser, som kunne erstattes med andre, eksempelvis ved jeg ikke rigtig om en søn vil betegne sin mor som spøgelse. Men ok., set i lyset af hans 200-årige overlevelse, så …
    Det er vist første gang jeg besøger din side. men jeg kastede lige et tilbageblik på din “Stygge Krumpen”, som jeg da bestemt synes godt om.
    Hilsen Ella

  3. Hej Dorte
    En dejlig fortælling og godt skrevet. Der er gode og levende beskrivelser.
    Tak for en tur i din fantasiverden.
    Vh Hilleborg

  4. Hej Dorte
    blot en kommentar i hast. Hvad sker der nu da hun står over for ham og genkender ham. Vil hun suge livet ud af ham, dør hun, bliver han til en banshee? Du kan da ikke forlade dine læsere her, vel. Jeg venter en afslutning.

    Den starter super godt, Jeg er Tawyllan. Denne skarpe sætning fuld af selvbevidsthed og trussel er flot, værdig. Jeg holder meget af den (måske utilsigtet) poetiske “Jeg ser tilbage på mine følgesvende og også deres ånde danner tåber”, her er noget for fantasien at arbejde med. Det er spændende.

    Pludselig kan moren flyve, nå ja, så må jeg acceptere det. Kampen hvor hun dør er lidt for lang efter min smag.

    Nuvel, jeg har ikke nogen mening før jeg har læst slutningen, måtte den kkomme snart.

    De bedste hilsener
    jesper o

  5. Hej Dorte
    Uha, det er lige før, at Tavyllan mister livet, men han genkendes i sidste øjeblik.
    En fin og stærkt læseværdig fantasy-historie. Jeg var så optaget under min læsning, at jeg ikke bemærkede noget påfaldende 🙂
    Det fungerer fint, at du skriver om moderens død i nutid. Og fin illustration, du har fundet til teksten – eller var det omvendt? Inspiration kan komme mange steder fra.
    Bedste hilsner,
    Lise

  6. Hej Dorte.

    Skønt med noget fantasy.
    Det er spændende, medrivende og meget velfortalt.
    Det fungerer med nutid i tilbageglimtene. Synes også det er fint med indblikket i moderens sind, det er jo noget, han har fået fortalt og måske digter lidt videre på. Det skaber stemning.
    Godt hun genkender ham. Tror jeg. for så gør hun ham vel ikke noget?
    Meget flotte beskrivelser. Glimrende historie 😉

    vh. Amanda

  7. Hej Dorte.

    Fantasy. Normalt ikke min fortrukne læsning, men det betyder så absolut ikke noget her. Du river mig lige med dig og jeg er glad for, jeg fik lov til at besøge dit univers. Jeg ville bare ønske, der var mere at læse.

    Tak for god læsning.

    Kh Uhrskov

  8. hej Dorte
    Flot billede og flot vinterbaggrund, begge passer fint til din fortælling og dit univers. Jeg læser og er underholdt og nyder de fremmede navne og fænomener, men i så ukendt ‘land’ ville jeg ikke vide af noget konstruktivt at tilføje. Jeg synes det er flot at du også behersker denne genre.

    Kh Livsglæde

  9. Kære Dorte
    Fantastisk stemning, flot beskrivelse af hans tilbagekomst til barndommens dystre bolig, fint med tilbageblikkene hvor vi får baggrunden. Stærk tekst, en fint repræsentant for fantasygenren som jeg helt er med på.
    Måske er det lidt synd at han er nødt til at forklare hvad en banshee er. Kunne det måske forstås ud af sammenhængen?
    En superspændende tekst. Jeg læser gerne mere.
    kh dorte

  10. Hej Dorte

    Så kom der også lidt fantazy i spil. Jeg fik associationer til Ringenes Herre og Elverfolket, som hører med til mine ynglinge.
    Tak for god underholdning 🙂

    Kh. Helle

    1. Hej Helle. Mange tak – det er altid lidt af et sats med et baggrundsbillede, der er så tydeligt som dette. Jeg gør for at give dybde i billedet og noget at kigge på. Vi er jo stadig børn :-), hvad det angår. Og jeg kan lide at lege i WordPress.

  11. Hej Dorte
    Dejligt med en helt anderledes genre. Ugens opgave lagde vel lidt op til noget dagligdags parforholdskrise. Her er det mor og søn og universet og historien er alt andet end dagligdags. Meget spændende læsning, mangler kun en ting … slutningen. Kommer den? Han bliver jo genkendt, men er det nok?
    Kh
    Sarah

    1. Hej Sarah. Tak for de pæne ord. Jeg strakte opgavens ordlyd lidt, fordi jeg havde mest lyst til at fortælle om en mor og en søn og noget, der var mere universelt. Så jeg lod jeg-fortælleren være en mand og lod ham være “i konflikt” med en kvinde, symbolet på hans dystre fortid.

  12. Hej Dorte.

    Selvom fantasy tekster slet ikke har min opmærksomhed, kan jeg alligevel ikke undgå at bemærke din imponerende skrivestil, som får mig til at læse teksten til ende, og nyde den.

    De bedste hilsner

    Le©nius.

  13. Hej Dorte

    Dejligt med en anderledes tekst og en meget fantasifuld historie. Jeg er ikke den rette til at bedømme en tekst inden for den genre, da jeg stort set ikke har læst andet fantasy end Harry Potter. Alligevel fandt jeg dit univers spændende og godt beskrevet og din indledning er flot og vakte straks min interesse.

    Hvis jeg skal tage mine kritiske briller på, synes jeg, at hele flashbacket/baggrundshistorien omkring morens kamp og død er en anelse langt i forhold til resten af teksten. (Måske kunne du overveje at bryde det mere op ved at bringe læseren tilbage til nutid lidt oftere? Fx. ved at beskrive hvilke følelser din HP får ved at tænke tilbage. Hvis du ellers kan se, hvad jeg mener? – i forhold til selve opgaveformuleringen (altså kønsskiftet), er der i alle fald uforholdsmæssigt meget fokus på moren – så der har du snydt lidt, men på en smart måde 🙂 )

    Under alle omstændigheder var det underholdende og forfriskende at stifte bekendsskab med dit fantasyunivers 🙂

    Kh Nana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.