Frank Herbert: Children of Dune

Uddrag af bogen:

Governments, if they endure, always tend increasingly toward aristocratic forms. No government in history has been known to evade this pattern. And as the aristocracy develops, government tends more and more to act exclusively in the interest of the ruling class – whether that class be hereditary royalty, oligarchs of financial empires, or entrenched bureaucracy.

Frank Herbert fortsætter sin saga med “Children of Dune”, Paul Atreides’ børn, tvillingerne Leto og Ghanima. Jeg har forsømt at beskrive Dune Messiah, en parantes i sagaen om Dune, der beskriver Paul Atreides’ regeringstid på 12 år, hvor han dyrkes som en (af)gud. Igen mærkes Herberts kritik af regeringer og deres, efter hans mening, uundgåelige mekanismer. Han har givet denne type regering, i form af Paul Atreides og hans børn, ekstraordinære, religiøse overtoner. “Children of Dune” forklarer og forklarer, indtil læseren bliver næsten træt. Paul Muad’Dib dyrkes som en religiøs leder og kejser af hele det kendte univers, men hans evne til at forudse mulige fremtidsscenarier bliver et problem for ham – han forhindres i at handle. Datteren af den detroniserede kejser Shaddam af huset Corrino, Irulan, ønsker et barn med Paul til at videreføre kejserdømmet. Hun tilhører Bene Gesserit-ordenen, som gennem århundreder via selektiv avl har søgt at skabe et supermenneske. Det er næsten lykkedes med Paul Muad’Dib, men han elsker kun Chani. Og han vil ikke have noget med Irulan at gøre.

Det medfører at mange, deriblandt Irulan, nærmest stiller sig i kø for at vælte Paul af tronen. Han forudser at Chani vil dø af deres eventuelle børns fødsel og er derfor heller ikke videre interesseret i at videreføre slægten med hende. Men Chani tager sin beslutning om at føde kejserens børn og videreføre slægten, på bekostning af sig selv. Og dermed fødes tvillingerne, med fuld bevidsthed og alle deres fortidige og nutidige slægtninges hukommelse. De vokser op og bliver ni år gamle, deres alder ved bogens begyndelse.

Børnene er et fascinerende bekendtskab og igen er økologien også et gennemgående tema, vævet sammen med det politiske. I kraft af at tvillingerne er “før-fødte” med alle deres forfædres hukommelse, kan de trække på årtusinders erfaring, men de er også potentielt udsatte for at blive “besatte” af en forfader, således at denne kan leve sit liv videre gennem den “før-fødte”. Denne tilstand kaldes for “Abomination” på engelsk, lidt groft oversat “Vederstyggelighed”. Denne tilstand rammer tvillingernes faster, Alia, som bliver overtaget, eller besat, af Atreides klanens gamle dødsfjende, Vladimir Harkonnen.

Leto arver derudover også sin fars evne til at se ind i fremtiden og kan se forskellige scenarier i fremtiden, alt efter hvilke valg han træffer. Men i modsætning til Paul agter han at handle efter den mest hensigtmæssige af udfaldende – Den Gyldne Sti. Og han har virkelig set fremtiden i den helt store sammenhæng. Han har set, hvordan han holder liv i menneskeheden. Paul har set det samme, men har ikke formået at handle efter det. Produktionen af spice melange må stoppes, muligheden for at rejse i rummet på kryds og på tværs i løbet af kort tid må stoppes, muligheden for et forlænget liv som følge af en livslang afhængighed af spice melange må stoppe. Derfor tager Leto beslutningen om at lade sig dække af sandorme-larver (rigtig oversættelse??) for at forlænge sit liv og, skal det vise sig, udgøre et levende Noahs Ark for de selvsamme larver. For planeten Arrakis, Dune, er ved at blive grøn og frodig, hvor den før var komplet ørken. Sandormene, som er essentielle for produktionen af spice melange, dør, hvor der er vand.

Så Leto, den almægtige, som kan se tusinder af år ind i fremtiden og tusinder af år tilbage i fortiden ser Den Gyldne Sti og som en uundgåelig del af den fremtidsvision at lade sig forene med Arrakis’ natur.Det er virkelig storladent og højfilosofisk og fascinerende. Meeeen – igen – jeg mærker ikke helt virkeligheden bag alt det her. Det nævnes, at 61 milliarder mennesker er døde på grund af Muad’Dib-kulten. Nærmest en parantes. Vi befinder os i magtens centrum, hvor intriger og virkelig supermagt er hverdag. Det er måske derfor. Det bliver meget meget. Jeg indlejrer lige første del af den udmærkede miniserie “Children of Dune”, der får fortællingen lidt mere ned på jorden, hvad jeg egentlig synes, den trænger til.

 

God fornøjelse!

 

Post Revisions:

There are no revisions for this post.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.