En lille pige er fundet død

Nikolai, jeg siger Dem, Devin var en vågent helvede. En brand hærgede i to dage og jeg hørte mødrene skrige og børnene, Nikolai, de græd af angst. Jeg gik gennem byens nedbrændte gader for at hjælpe de stakkels kvinder med at lede efter branden. Der var intet håb.

At rejse er at leve, Nikolai, men når børn dør på min vej, føler jeg stor skyld og skam. Der er intet værd, når børn dør. Jeg gik gennem gaderne, da de forskræmte kvindfolk stod ved det, der engang havde været deres hjem. Jeg tvang mig til at se på, når de fandt deres døde børn og løftede deres forkullede lig op i armene. Heldigvis fandt flere mødre deres børn i live, forskræmte, men i god behold.

Jeg vandrede rundt i den nedbrændte by, Nikolai, stum af sorg. Der var det jeg så hende – en lille pige, der knugede svovlstikker i sin lille næve. Jeg ville løfte hende op, Nikolai, men hun var død. Hun havde været død længere end de indebrændte børn, og hun havde ikke sod på sine kinder. Har hun villet varme sig ved svovlstikkerne, og har uden vilje været årsag til branden? Nej, Nikolai, så havde hendes lille lig ikke været så fuldkomment. For fuldkommen, det var hun. Gyldent hår i lange, om end snavsede fletninger, et sødt lille, grimet ansigt med lange, blonde øjenvipper. Død af kulde.

Nikolai, min mor betlede som lille pige for at skaffe mad til sin familie, og hun sultede. Samtidig finder vi børn som disse døde i gaderne af sult og kulde. Devin har nu masser af kærlige mødre, der savner deres børn. Men der er mange børn, der ikke er savnet af deres forældre. Er de døde, er der en mindre mund at mætte.

Nikolai, vi er i en tid, hvor ingen krige har hærget Europa. Bratislava er i fremgang og råder over megen moderne teknologi. Det samme gør Danmark. Hvorfor, Nikolai, er vi så ikke i stand til at undgå at børn dør af sult og kulde i gaderne? Hvordan er det muligt at vi opfinder ure, vi opfinder kikkerter, vi trykker aviser som aldrig før, der beskriver verdens herligheder – alligevel dør vores børn og vores kvinder skurer og skrubber i floderne – i floderne – under iskolde forhold, som giver dem gigt i fingrene og slider deres rygge. Samtidig får de ingen Næring og må drukne deres sorger i sprit.

Hvordan er det kommet så vidt, Nikolai? Hvordan er det kommet så vidt at vi bygger broer og bryster os af at være civiliserede, når vi ikke formår at beskytte vores svageste? Her til vinter, Nikolai, vil jeg finde døde børn og lægge dem for foden af Kongens Bolig. Vil alvoren så gå op for de høje herrer? Hvis man lægger hundelorten for deres fødder og de så kommer til at træde i den, vil den så begynde at lugte, Nikolai?

Det har stået på siden min barndom – gad vide, hvornår vidnerne til denne ulighed handler?

Nikolai, Deres trætte, trofaste ven Maa Hvile – alt det bedste, til vi ses igen.

 

Deres hengivne H.C.

Billedkilde: hcandersen-homepage.dk

Post Revisions:

There are no revisions for this post.

1 thought on “En lille pige er fundet død

  1. HC Andersen menes at være inspireret til historien om den lille pige med svovlstikkerne, da han overværede en brand i byen Devin i det daværende Bratislave og af sin egen mors opvækst. Jeg har altid grædt når jeg læste om den lille pige, der frøs ihjel. Hudløs social kritik af en eventyrsforfatter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.