Dengang vi ventede på porno

Sandet kravlede ind alle vegne, mellem tæerne i bikinilinjen, i folden mellem bikinitoppen og vores maver. Vi var to skønne, slanke, danske piger i Tel Aviv, der sad med vores drinks og gloede misundeligt på den ene israelske skønhed efter den anden. De piger var taget ud af 1000 og en nats eventyr, alle som en. Ikke en fedtfold viste sig, når de satte sig ned, lysende gul bikini mod olivenfarvet hud. Langt, blåsort hår, der sad som i en shampoo-reklame og nåede helt ned til ballerne.

Vores drinks føltes som bowlingkugler mellem fingrene på os og sandet kløede, så vi lettede i bikinitrusserne bag på ryggen for at kradse os, hvorpå sandet fandt endnu flere folder at glide ned i. Vi spildte drinks ned ad ryggen og så på hinanden. Hvorefter vi grinede utroligt højt og kikset. Det var, som om Tel Aviv vendte spejlet mod os og sagde: ”Hey tøser, se lige på jer selv. I er jo ikke blevet til det, I gerne ville. I ser stadig på jeres deller, drømmer jer til en anden tilværelse og drikker alkohol i varmen for at bedøve lidt bitterhed. Hvad venter I på?”

Som de to freelanceskuespillere vi dengang var, måtte den fornemmelse bare have et udtryk. Vi ville være sjove. Rigtig sjove. Sådan at folk grinede og kunne forstå, at kvinder også kan komik. Vi blev ret hurtigt enige om at være et par rigtige møgfisser – sådan to ”veninder” der i stedet for helt igennem støtter hinanden, bitcher, konkurrerer og kritiserer. Og så prøvede vi hinanden af.

Hjemme i Danmark fandt jeg et par vanvittigt storblomstrede 70’er-bikinier, hængte dem over min pegefinger og råbte til min befippede veninde, mens jeg pegede på hende som med en pistol: ”Stands, din sæk! Jeg har ufede bikinier og jeg er ikke bange for at bruge dem!” Vi stod midt på teaterscenen og klædte os straks af til skindet for at kunne se lige nøjagtigt hvor åndssvage, vi kunne se ud. Regnen væltede ned udenfor og en eller anden fyr i regnslag stak pludselig hovedet indenfor – han fortrak sig hurtigt og rødmende og undskyldende. Denne her del af København var vant til alle mulige unge kunstnertyper, der havde ambitioner om at lave rigtig teater – men at de begyndte at klæde sig nøgne for at få opmærksomhed – den var godt nok ny.

Min mor ville have lignet en million i sådan en bikini, men mit hvalpefedt stak ud alle de forkerte steder. Vi gloede nedladende op og ned ad hinandens kroppe som et par møgfisser og begyndte at gå rundt om hinanden for at få det hele med. Så tog vi turen den anden vej og førte os selv tilbage til pigetoilettet i teenagetiden. Dengang, vi gjorde alt for at få kønsfællerne til at føle sig som gorillaer. Mens Sanne stadig stirrede nedladende på mig, satte jeg mig ned på hug og støttede mig på knoerne. Jeg udstødte lyde, som jeg håbede fik mig til at sige som en chimpanse, gik på abemanér hen til et bord, som jeg kravlede op ad som en chimpanse for at være i øjenhøjde med min meget smarte kønsfælle.

På bordet lå en dug. Den trak jeg af, formede som et tørklæde og bandt stramt om hovedet. Så satte jeg mig på bordet, med benene elegant krydsede, lænede mig tilbage, sensuelt, afslappet og meget arrogant. Det var min tur til at nidstirre og hendes til at krybe på alle fire som en abekat, indtil hun fandt sig et par stiletter og stillede sig atter til skue med sine fulde 170 centimeter, hvorpå jeg…

Rekvisitterne til det endelig stykke var et par oppustelige sexdukker med mørk hud og sort hår, der stank af billig plastic. De fik lysegule bikinier på – også fra sexshoppen – og blev sat i strandstolene. Gennem hele stykket sad vi og gloede misundeligt på dem, kritiserede hinanden, klædte os ”smartere” og ”smartere” og kravlede rundt på alle fire.

Anmeldelsen lød: ”Bidende satire om kvinder, for kvinder og mænd og af kvinder. Udstiller ikke, men fremstiller kvinder med alle deres klassiske, kvindelige, komplekse problemstillinger. Det er sødmefuldt, sensuelt, har et stænk af bitterhed og det er først og fremmest skide sjovt!”

Post Revisions:

There are no revisions for this post.

9 thoughts on “Dengang vi ventede på porno

  1. Tøser altså. en fin måde at vende misundelse og frustration til et teaterstykke, minder mig om min korte periode på “Det hemmelige Teater”.
    Fantasi eller erindring, ligegyldigt, jeg tror på det.
    hilsner ravnkilde

  2. Kære Dorte
    Du skriver dejligt og det er en levende tekst. Jeg kan se dem for mig, dine “Bitterfisser”, så fra den vinkel er det en vellykket tekst.
    Som historie, synes jeg der mangler noget “catch”, en rød tråd, et spændingsmoment eller lidt handling.
    Som det er nu er det et stykke erindring, en tidsbeskrivelse, et postkort fra da en idé opstod.
    Men det er vel også OK, så tak for din levende beretning.
    Dit sprog gør altid dine tekster værd at læse.
    Vh Nina

  3. Hej Dorte, en fin fortælling om det væsentlige her i livet, at accepterere sig selv og så lige gøre lidt grin med det. Det må have været sjovt at kende dig den gang (det er det sikkert stadigt)
    Tak for historien, ingen negative bemærkninger her. Anne

  4. Hej Dorte

    Jeg har ikke brug for mere handling og rød tråd her. Læser det som en lille short storymere end som en lille novelle. Teksten åbner til større indblik end det, der står: man fornemmer kendskab til personer og situationer. Udviklingen: at en personlig frustrerende oplevelse gøres til et kunstværk, et teaterstykke, er for mig interessant, så jeg behøver ikke krise og vendepunkt og alt det der. Sproget er spændende, driks som bowlingkugler etc, og holder interessen fanget. Jeg nød læsningen.

    1. Hovsa! Jeg er ikke anonym. Jeg hedder altså Glenstrup. var ikke klar over, at man skulle skrive sit navn selv her på din blog, men jeg står gerne ved det.

  5. Hej Dorte

    En forfriskende anderledes besvarelse af opgaven. Det er godt fundet på! Jeg synes også venindeforholdet er godt beskrevet og kan levende se de to piger for mig. (Synes endda jeg kender dem!)

    Afsnittene fra Israel er meget sanselige og maleriske og den sanselighed savner jeg faktisk lidt i resten af teksten. Men det er jo nok fordi det er afsnittene fra Israel, der skal bygge op til det de vil udtrykke via teateret. Måske kunne du fortælle lidt om, hvordan det føles at stå på scenen, på samme måde som du er dygtig til at fortælle, hvordan det føles at sidde på stranden? (Ja, jeg ved det godt! Så bliver teksten nok for lang, og selvfølgelig skal der også være beskrivende afsnit for at “komme videre” i teksten, men alligevel …)

    Men ellers er der jo rent faktisk et meget seriøst budskab mellem linjerne: Det er vigtigt at gøre grin med vores forfængelighed i disse tider, hvor kropsdyrkelsen er ved at tage overhånd.

    Tak for den historie!

    Mange hilsener

    Nana

  6. Hej Dorte,
    Sjov historie. Jeg nød især dine indledende afsnit i Tel Aviv. At ideen udspring på en ferie i sydens sol, med sand mellem ballerne og drinks så store som tekopper, når nej, bowlingkugler er nogle gode detalje. Budskabet er heller ikke til at tage fejl af. Kropsidealer er der få der kan leve op til, medmindre hele livet bliver viet til den beskæftigelse. Så hellere lave en god gammeldags satire over det.
    Kh
    Mette

  7. Hej Dorte

    Det er jo erindringer, vi skal skrive og din tekst virker som noget, du virkelig har oplevet?
    Umiddelbart virker den lidt vævende/springende i sin fortælleform, men budskabet om at lave satire over kropsidealer, kommer fint frem.

    Vh. Amanda

  8. Hej Dorte

    Historien løber på lette fjed afsted. Jeg er ikke helt klar over personernes alder eller hvor de befinder sig efter Tell Aviv, noget med en scene, det viser sig at de er skuespillere. Sproget er ubesværet, handlingen må jeg ane mig til. Stemningen er fin, afslappet, de er kvikke og sikkert gode at være i selskab med.
    Starten i Tell Avi fungerer godt sammen med skuespillet til sidst, det mellemliggende flimrer for meget til at jeg får den fulde glæde af historien.

    Alligevel er det god læsning du serverer!

    Men jeg har besvær med at orientere mig:
    Er de to piger unge eller lidt ældre? Jeg kan ikke finde ud af det. De er slanke, men har alligevel deller.

    Pludselig står de på en scene, der kommer en bikini svævende, og nu er de helt unge med hvalpefedt.

    “Vores drinks føltes som bowlingkugler mellem fingrene på os”, hvordan det, jeg kan ikke forestille mig så store, tunge drinks?

    De bedste hilsener fra jesper o

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.