Anne

”Anne?”

Hun ser uforstående på mig.

”Det er da Anne, ikke?”

Hen over frugtstanden i Aldi ser kvinden perplekst på mig. Jeg er ved at miste modet og prøver en sidste gang. Jeg er altså ret sikker. Men kan jo tage fejl. ”Det er Dorte, Brians kone.”

Så går der et lys op for hende.

”Nåååååårh,” – vi kan høres over hele butikken. Den er ikke stor, men alligevel. ”Jam, guuuuuud, jeg er slet ikke med for tiden.” (Heller ikke ”for tiden”, når jeg at tænke.)

”Ej, hvor flovt, men altså…”

Jeg glatter ud: ”Det er jo også længe siden.”

Hun ryster på hovedet og slår det hen med hænderne

”Hvordan går det?” spørger jeg.

”Jaaamen, altså….jeg har været igennem 3 selvmordsforsøg og psykiatrisk, det, jeg er jo på antabus nu.”

Hele Aldi er stadig med på en lytter.

”Du godeste, menneske, hvad så nu?”

En gammel dame mumler et eller andet sarkastisk til Anne. Det går op for mig, at det er hendes gamle mor. Og jeg er ikke helt klar over, hvem der er ude at hjælpe hvem med indkøb. Anne fortsætter en rum tid med at fortælle om sit liv, siden vi sidst sås. Hendes mand døde af hjertestop som 42-årig, det fjols, røg og drak sig til sin tidlige død. Et rigtigt fjols, med store amerikanerbiler, øller og amerikanertræf. Ingen forstand, men en hjælpeløs kone, der også gik i øllerne og tre vanrøgtede børn. Jo, det var virkelig vellykket.

(Bravo, Anne, tænker jeg)

Jeg fortæller om vores eget liv. En søn mere er det blevet til, et nyt hus og en have, der trænger til en fræser, sådan rigtig alvorligt. Men alt i alt, meget velfungerende. Meget.

Den gamle kone fortsætter med at putte frugt i sin kurv i rollatoren og ser sig omkring, mens vi taler, hen over frugtstanden i Aldi. En gang imellem dropper hun en syrlig kommentar, men fortsætter ellers uanfægtet med at handle ind. Anne er nemlig ikke færdig med at være chokeret over, at hun ikke genkendte mig fra starten.

Vi udveksler flere almindeligheder, hun spørger kort til Brian og fortæller ellers mest om sig selv og sit fuldkommen mislykkede liv. Og jeg stempler hende som dum. For klog er hun ikke. Drak og var hjælpeløs efter 7. Klasse. Hun fik ingen uddannelse. Og så var hun forbandet med et godt udseende. Sådan en, som de forkerte mænd udnytter. Resultatet er et par provokerede aborter før de tre børn og et par stykker efter. Og hun lærte intet.

Jeg dømmer hende som en dårlig mor, men ærlig talt.

Hun var et barn, drevet af sine impulser og et alt for stort hjerte oooog forstanden trykkede hende ikke platfodet. Eller…? Bare et impulsdrevet barn, hvis mor benyttede enhver lejlighed til at håne hende og smadre hendes selvtillid. Hun har for eksempel altid været dygtig til at sy og forsøgte dog at få familien til at fungere. Dog tynget af et virkeligt alkoholmisbrug og kronisk afhængig af at lære de forkerte mænd at kende.

Hun havde endda sin egen forretning en overgang, sammen med sin mor, naturligvis. Det fortsatte med at dominere og nedbryde hende. Efter kun få år var den forretning også kun en saga blot. Anne druknede i sit misbrug og nu må hendes gamle mor se efter hende.

(Bravo, mor. Virkelig godt gået.)

 

Post Revisions:

There are no revisions for this post.

2 thoughts on “Anne

  1. God, men meget barsk historie om at ødelægge et menneske. Men i det mindste havde moren så en opgave i livet.
    Du træffer beskrivelsen hårfint.
    Vi har vel alle kendt mennesker der levede for hinanden på den måde at det helt kannibalistisk blev til at de levede af hinanden.

    Tak for flot historie
    Vh NIna

  2. Mor datter forhold sat på spidsen, det fungerer fint for mig som læser. Du spidder lige det, der ser kønt ud på overfladen, men er temmelig råddent. Mødte faktisk for nylig sådan en datter i Fakta, som var meget domineret af sin mor. De boede på samme etage i den ejendom, hvor jeg også boede i en periode. Hun kendte mig, men jeg kunne slet ikke kende hende uden sin mor.
    Bravo! god historie, god pointe, fin brug af replikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.