A street cat named Bob

“I was the only licensed vendor in the area outside the tube station. An I’d worked out the areas that I could and couldn’t stray into with the other main sellers there – the newspaper vendor and the florist in particular. The chuggers (smt af charity, velgørenhed og mugger, tyv) hawkers and bucket rattlers ran roughshod over those rules. I guess some people would have thought it was ironic, but there were times when I failed to see the funny side of it, I have to admit.”

En historie, der bare må fortælles. Ikke kun fordi den får læseren til at føle sig godt tilpas i al sin ufarlighed, men fordi den ganske enkelt er usædvanlig. Den har klassiske temaer, som venskab, loyalitet og at det hele ender godt, for det gør det. Til sidst. Det handler i al sin enkelhed om en ung mand, der er på vej ud af et ti år langt stofmisbrug, da han støder på en rød hankat, der er såret, sulten og syg. Forfatteren er på methadon og bor i en lejlighed og er dårligt i stand til at tage vare på sig selv – alligevel vælger han at give katten husly og giver sig til at pleje den. Han giver den navnet Bob. De sidste penge, han ejer som gademusikant går til kattens medicin. Han forsøger derefter at sætte den fri, men dyret insisterer på at følge ham overalt. Forfatteren fortæller herefter at han går fra at være usynlig, en, folk overser, til at blive synlig med katten på skulderen. Faktisk bliver han, sammen med katten, en youtube-kendis.

Ovenstående citat er fra bogen. Et sprog, der er ligefremt, men kønt, tørt og humoristisk. Han fortæller pænt og ordentligt, tørt og konstaterende. Måske er det det, forfattere gør, når de oplever deres egen historie så tæt på. James Bowen kanaliserer sin fortælling ud gennem katten Bob, filtrerer den gennem glæden ved det positive. Det er jo det, der gør bogen så populær. Den er spiselig og essentielt pæn. Men den glider let ned hos mig, fordi jeg mener, den griber et eller andet mere i os mennesker. En slags misundelse, i virkeligheden. Her er et menneske, der virkelig har oplevet at have et totem, en skytsengel, en beskytter, en, der insisterede på at være der hele tiden.

Det er overnaturligt.

Tak for oplevelsen, James – og Bob.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.